I en sydfransk afkrog åbner fru Choi en yderst succesrig koreansk restaurant og sætter dermed gang i byens hensygnende erhvervsliv. Kvinderne er specielt begejstrede for hendes viden om urters og svampes virkning, men at sætte fru Choi i forbindelse med de mystiske dødsfald, der rammer byens mest ubehagelige mænd, er nok den rene spekulation.